Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt Gamle traditioner, der skaber et traditionelt bryllup
Bruden og brudgommen skal skære det første stykke af bryllupskagen ellers vil man efter gammel overtro blive barnløse.
Se herunder de forskellige gode råd og traditioner
Traditioner og gåde råd når du skal fri
Røde, hvide og blå farver i en buket betyder frieri!. Se mere om farvernes og blomsternes betydning under kategorierne foroven.
Trolovelse
At kalde trolovelse en forløber for forlovelse vil være en forenkling og kun med hold i realiteternes verden tilbage til o. 1800.
Trolovelsen var afgivelse af ægteskabsløfte i nærværelse af præst og familie og der udveksledes gaver.
Samlivet begyndte herefter straks, til trods for at ægteskabet først var 'gyldigt' efter vielse i kirken.
Af gamle kirkebøger fremkommer også muligheden for at man ved samme handling blev både trolovet og copuleret (viet).
Før den tid og tilbage til middelalderen, var trolovelsen den ægteskabsstiftende handling.
Betydningen af trolovelsen kan vel bedst illustreres ved at en ophævelse kun kunne ophæves ved kongelig bevilling.
Forløbet fra hedenske ritualer til kristendommens ditto er en spændende historie om hvordan noget nyt forsøger at ændre noget gammelt, som lykkes på nogle områder - men det hedenske symbol ringen, den fik kirken ikke fjernet!
Nu var det heller ikke alle der var interesserede i at overtage ægteskabssager. Martin Luther skrev i 'Om Brudevielse': "Efterdi at bryllup og ægteskabsstat er en verdslig handling, da bør os åndelige eller kirketjenere intet at ordinere eller regere derudi, men lade hvert land og stad heri nyde og beholde sin brugelse og sædvane."
Luther kom også til at (udvikle?) ændre sig.
Forlovelse
Ofte er forløberen for et bryllup en eller anden form for forlovelse, og med en forlovelse tænkes udelukkende på en ringforlovelse.
Forlovelsen kan blive fejret alene, eller der kan laves en forlovelsesfest.
I dag har forlovelsen ikke i sig selv nogen juridiske eller religiøse konsekvens, men er udelukkende af social og selskabelig betydning. Måske netop derfor må der være et synligt bevis på en eller anden måde -og her vil en forlovelsesring være meget relevant.
Selskabelig set er der dog stadig traditioner forbundet med forlovelse. Blandt andet viser det sig ved at begge nu bliver indviteret til familiesammenkomster og som den gamle skik foreskriver bliver de forlovede ikke delt ved bordsætningen.
Det kan diskuteres om der overhovedet er nogen substans i en forlovelse for et par der allerede bor sammen og måske også har børn sammen, to ting der hver især kan stå i stedet for en forlovelse; at man mener noget med forholdet.
Hvis man betragter forlovelse som en for(før) lovelse, vil forlovelsen være det tidspunkt hvor man meddeler at man vil giftes, samt hvornår det vil finde sted.
Siden ægteskabsloven af 1969, har der ikke været jura forbundet med forlovelse og en eventuel ophævelse.
Tidligere kunne der komme erstatning på tale:
Lov nr. 276 af 30.06.1922
§ 1. Hæves en Forlovelse under saadanne Forhold, at Skylden for Ophævelsen maa antages væsentlig at paahvile den ene Part, er denne pligtig at yde sin Forlovede Erstatning for Tab, der er lidt ved de Forholdsregler, som med Føje er truffet med det forestaaende Ægteskab for Øje.
Forlovelsen har historisk set en slags forgænger, ved sin placering før den kirkelige velsignelse, i den såkaldte trolovelse. Indholdsmæssigt har de dog på ingen måde samme ingredienser.
Forlovelsesfest
En fest for to, eller de nærmeste venner der glæder sig på ens vegne, vil være meget relevant. Måske også en mulighed for at begge forældrepar kan hilse på hinanden hvis de ikke har mødtes før.
Forlovelsesfesten kan også være en fest for hele omgangskredsen, med det formål at fortælle at nu kører der et seriøst forhold det nyforlovede par imellem. Så vil der jo også være en gave!
Alle andre kan nu trække følehornene tilbage og nøjes med at være en lille smule misundelige.
Ringe
Forlovelsesringen og vielsesringen har den evige kærlighed boende i sig, symboliseret ved ringens uendelighed.
Valget af forlovelsesring kan besvares som: frit!
Det kan være en enkelt ring (med sten) til pigen, eller det kan være et glat par til indgravering af data.
Vielsesringen kan være en ny ring eller det kan være forlovelsesringen der bliver genbrugt efter en oppudsning og ny inskription.
Det evige spørgsmål er så om ringen skal på højre eller venstre hånd.
Højre hånd: Denne hånd bruges til at aflægge troskabsløftet i kirken.
Venstre hånd: Kærlighedens åre (vena amoris) går, siger skikken, fra hjertet til venstre ringfingeres spids.
Nogle brugen venstre hånd til forlovelsesring og flytter den over på højre hånd som vielsesring.
Udveksling af ringe hører ikke med til vielsesritualet og kan derfor placeres hvor det ønskes efter aftale med præsten.
Ringen udgør en magisk cirkel der beskytter mod onde magter.
Fra 1600 tallet blev det almindeligt at udveksle ringe. Før den tid var det kun pigen der fik en ring.
Ringspåsættelsen sluttede med at være påbudt med reformationen, men da det ansås for fint vedblev skikken alligevel. Og hele tiden har der været delte meninger om hvilken hånd.
Helt tilbage til 1576 blev der ved et kirkemøde påbudt at ringen skulle være på venstre hånd, men i 1596 gav man efter for den betragtning der foretrækker højre hånd.
I Sverige blev det i 1614 offetligt påbudt at ringen skulle på venstre hånd.